Nogen gange lærer man ved at skippe undervisningen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IE > Nyheder > Nogen gange lærer man ...

16. marts 2016

Nogen gange lærer man ved at skippe undervisningen

Iværksætteri

Halvanden times flyvetur og 58 timer i London med snak, masser af håndtryk og pitching. En taske fuld af visitkort og utallige øjeblikke med latter og socialt samvær. Det opsummerer ret godt min første konference TechCrunch Disrupt i London. Siden jeg begyndte på universitetet for nogle semestre siden, har jeg aldrig misset noget undervisning. Men nogen gange lærer man bare rigtig meget uden for undervisningens lokaler.

En tandlægestuderende på en teknologikonference

Da jeg ankom til Heathrow lufthavn kendte jeg absolut ingen. Jeg har altid rejst meget og har derfor også været vant til at bevæge mig ud af min comfort zone. Men før jeg rejste, tænkte jeg alligevel “Hvorfor rejser du egentlig? Hvorfor skulle en kvindelig tandlægestuderende deltage på en teknologikonference? Du kan jo nærmest ikke engang åbne din egen computer?”. Men over al forventning endte denne tur med at være den bedste beslutning, jeg har taget under mit studie. Jeg mødte ikke bare en masse inspirerende mennesker. Jeg fik også følelsen af, at jeg havde ligeså meget at gøre på denne konference, som alle andre.

Man skal begynde, mens man er studerende

I køen til frokosten på konferencen faldt jeg i snak med en familiefar, som stod ved siden af mig. ”Så du er universitets-studerende?”, sagde han, mens han kiggede på mit navneskilt. ”Så er det nu, du skal starte din egen virksomhed, det er det bedste tidspunkt”, fortsatte han.

Han fortalte, hvordan han selv havde haft lyst til at starte egen virksomhed engang, men at han som færdiguddannet mente,
at det var bedst at få erfaring fra et ”rigtigt” job først. Men nu, hvor han sad i en lederstilling i et verdensomspændende firma, føltes det som om, det var for sent, og derfor opfordrende han
nu alle studerende, han mødte, til at gribe chancen. De ord satte sig fast.

Det kræver mod at indse, at fejl og forbedring er vejen frem

Konferencen havde over 150 stande med start-ups, hvor produkter eller projekter blev fremvist til interesserede. Det var overvældende, og jeg gik rundt for mig selv med min håndtaske knuget ind til mig uden at vide, hvor jeg skulle gøre af mig selv. Hundredevis af mennesker var samlet, og jeg følte mig meget lille.

Efter lidt tid besluttede jeg mig for at tale med nogen. ”Hvad skal jeg sige?”, tænkte jeg og min indre stemme fortsatte: ”Jeg ved jo ingenting om teknologi?”. Jeg kiggede ned på mit papir over de forskellige start-ups og besluttede mig for at tale med “Homyze – Help with your homework”. Eftersom jeg kender en smule til undervisningsteknologi, måtte jeg besøge den stand.

Da jeg endelig fik nerverne til at starte en samtale med folkene bag Homyze, fandt jeg ud af, at deres virksomhed bogstavelig talt består i at lave ens arbejde i huset. Jeg var åbenbart ikke den første, der havde misforstået, hvad deres virksomhed gik ud på, og de havde derfor også overvejet at skifte navn.

Ved at få talt med flere start-ups den dag, gik det op for mig, at ikke alle pitches er perfekte. Ikke alle produkter er perfekte, og det er helt okay. Vi er jo alle starts-ups - vi er her for at forbedre os selv og vores produkter. Alle laver fejl, og det er sådan vi forbedrer os og bliver skarpere.

Det må ikke være frygten for at lave fejl, der stopper dig

På konferencen mødte jeg mennesker, der var passionerede og fulde af gode ideer. Det at være social blev taget til et helt nyt niveau, når man stod på en innovativ bar og inhalerede gin og tonic i en regnfrakke, mens man diskuterede virksomhedsstrategier, fritids- og arbejdsbalance, inspiration og hvad ved jeg ikke.

Jeg har lært så meget på den her rejse, og ikke kun hvordan man starter egen virksomhed. Ikke alle mennesker er entreprenører, og det er heller ikke alle, der har lyst til at være det. Men hvis du får en god ide, hvad stopper dig så fra at føre den ud i livet? Det skal i hvert fald ikke være frygten for ikke at vide, hvad du stadig har at lære.