Temadag: Cases i undervisningen – Københavns Universitet

IE > For Undervisere > Undervisernetværk > Temadag: Cases i under...

Temaeftermiddag om at anvende cases i undervisningen

Mandag den 30. maj 2016 inviterede Københavns Universitets I&E Undervisernetværk til temaeftermiddag om cases i undervisningen. Formålet var at inspirere KU’s undervisere til at arbejde med innovationsudfordringer i undervisningen med udgangspunkt i enten egne eller de studerendes cases, eller cases i et samarbejde med en ekstern partner.

Hvorfor cases i undervisningen

Ifølge de tre KU-undervisere, som holdt oplæg, er der flere grunde til at arbejde med innovationscases i undervisningen. Udover at de studerende får nogle praktiske færdigheder i at udarbejde fx mindmaps og at pitche, så lærer de også at tænke innovativt, kreativt og forholde sig til virkelige problemstillinger.

De erfarer også, hvad deres fag kan bruges til i praksis, og der sker en naturlig forventningsafstemning mellem teori og praksis, når der arbejdes med cases. For de studerende er det også en arbejdsintensiv oplevelse, der fremhæver samarbejdsevner, som ikke nødvendigvis er en naturlig del af studiekulturen.

Hvordan anvender man egne cases

Lektor Susanna Cirera Salicio fra Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab på SUND lagde ud med at fortælle, hvordan hun anvender egne cases som et delelement i biologi-bioteknologi. Casene har hun udviklet på baggrund af egen forskning, og en case løber over et par dage.

En case kan fx være at arbejde med biomarkører, som i forvejen er et af hovedområderne på kurset. Det kan være biomarkører for Alzheimers, der kan gøre, at sygdommen opdages på et tidligt stadie, så behandlingsmulighederne potentielt kan forbedres.

De studerende lærer at tænke innovativt og ud af boksen indenfor bioteknologi. De udarbejder mindmaps, som skal pitches foran de andre, og de skal bl.a. redegøre for sygdomsstadiet samt risici og fordele for menneskeheden. Det hele afsluttes med en præsentation på 7-8 slides af 5-8 minutters varighed.

Cases med en ekstern samarbejdspartner

Ekstern lektor Jesper Lee Jyderup, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, HUM, lagde vægt på, at eksterne cases motiverer og skaber medejerskab hos de studerende, fordi det at løse en case ved hjælp af en innovationsproces – både i og uden for undervisningen - virker som en slags simuleret autentisk arbejdspraksis for dem.

Jesper har bl.a. et samarbejde med Måltidpartnerskabet, som fungerede som ekstern case i et 14 ugers kursusforløb. Casen gik ud på, at de studerende skulle finde ud af, hvordan kantiner bruger nøglehulsmærket, og hvordan man får kantinegæster til at spise sundere.

At anvende eksterne cases i undervisningen gør dog underviserens ledelsesopgave kompleks. For undervisningen tager mere form af at være et analyse- og udfordringsrum end undervisning i klassisk forstand. Derudover kan det også være vanskeligt at få et samarbejde med en ekstern op at køre.

Tidsstyringen på caseforløbet kan desuden være en udfordring for de studerende, ligesom de kan opleve uvante nederlag i forbindelse med fx interessentkontakt.

Studerendes egne cases i spil

Adjunkt Karin Beukel, Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi, SCIENCE, fortalte om sit 8 ugers introduktionskursus i Innovation og Entreprenørskab for KA-studerende. Kurset, der er et tilvalgsfag, afholdes 2 gange årligt, og deltagerne er ofte meget engagerede.

Metoden ’Design thinking’ danner grundlag for kurset med elementer som inspiration, ideudvikling og implementering. Baren sættes højt, så det er verdensproblemer som fedmeepidemi, flygtningekriser etc. som kurset tager udgangspunkt i.

Tværfagligheden er på spil, da de studerende kommer fra mange forskellige studieretninger og er af forskellige nationaliteter - et godt udgangspunkt for innovation ifølge Karin. Kurset skal dog styres stramt, og der skal løbende gives formativ feedback, så de studerende ikke bliver for usikre i processen, når de fx skal undersøge patenter, og om deres produkt er unikt eller om det allerede findes.

Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen over for et panel bestående af interessenter, investorer og erfarne iværksættere. De studerende trækker et område, fx innovation eller Design thinking, som de har 1 minuts forberedelse til. Så fremlægger de i 3 minutter, og så er der efterfølgende 11 minutters diskussion.

Hvordan skal man forholde sig som underviser

I den afsluttende paneldebat blev det fremhævet, at man som underviser må ud af sin comfortzone. Man bliver udfordret, når de studerende arbejder med emner, man ikke er ”ekspert” i som underviser. Og når man går fra at være ekspert til facilitator, så slår man sig nogen gange.

Man er også nødt til at tænke i, hvad en bestemt case skal kunne i forhold til ens kursus. Hvad er fx vigtigst, at det er fagrelevant og interessant, eller skal det facilitere netværk eller øge arbejdsindsatsen? Og hvad med de studerendes løsning på casen, hvordan får man den til at hænge sammen med faglig dybde og kritisk refleksion til eksamen?

Det kræver løbende udvikling og forbedring af undervisning med cases. Både på baggrund af de studerende feedback og de erfaringer, man gør sig undervejs. Det er learning by doing, lød konklusionen.