11. juni 2019

Boganmeldelse: Teaching for Innovation

Af Carsten Nico Hjortsø, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO).

I betragtning af at en af vores hovedaktiviteter er at undervise, er der bekymrende lidt diskussion af didaktisk og pædagogisk praksis blandt videnskabelige medarbejdere på KU. På den anden side har de fleste ret klare meninger om, hvad der er god eller dårlig pædagogik, og hvad der er relevant at lære de studerende inden for ens disciplin.

Hvis der var tid og lejlighed til at engagere sig mere i pædagogik, tror jeg, at rigtig mange ville gøre det. Nu er der en oplagt anledning: Karen Lund Petersens bog: Teaching for Innovation: Preparing for an Uncertain Future.

Innovation gennem undervisning

’For’ i titlen Teaching for Innovation indikerer, at bogen handler om at undervise for at sætte de studerende i stand til at innovere. Bogen indledes med en historisk gennemgang af innovationsbegrebet, som foldes fint ud, så de fleste akademiske discipliner vil kunne finde det relevant for deres studerende. Derefter gennemgås de mest gængse undervisningsformer, som sigter på at sætte de studerende i stand til at være innovative.

Metoderne systematiseres i tre kategorier: Innovation, som henholdsvis identifikation, management og forestillingsevne (imagination). Den tredje del er bogens hovedbidrag. Her giver forfatteren et bud på en gentænkning af innovationsundervisningen, som omfatter fem centrale aspekter:

  1. et kritisk syn på vidensproduktion
  2. fantasi og forestillingsevne
  3. universitet-samfunds-relationen
  4. at anerkende værdien af forskellige værdier og
  5. afklare visioner og forventninger.

Bogens afsluttende kapitel behandler vigtigheden af vores didaktiske valg: ”It is in the act of deciding how to teach, how to define qualification and how to design courses and programmes that the role of science in society is defined and it is those everyday practices of teaching that defined the opportunities available to students to create change and manage the future” (p. 79). Citatet kunne være et spændende udgangspunkt for en diskussion/kritisk selvrefleksion på instituttets årlige undervisningsdag.

Innovation for alle undervisere

Når man læser bogen, går det op for én, at ’innovation’ er et uomgængeligt tema i langt de fleste uddannelser, der har en ambition om at have indflydelse på samfundets udvikling. Ikke bare er innovation svært at undgå, men Lund Petersen tydeliggør også, at det er et fænomen, som der er god grund til at tænke grundigt over, hvordan man introducerer i undervisningen, jf. ovenstående citat. Bogen udfordrer den traditionelle måde at tænke universitetets rolle på og provokerer til eftertanke.

Lund Petersen, der er professor på Statskundskab, tager udgangspunkt i sine egne praktiske erfaringer med udvikling af en ny uddannelse i Security Risk Management. Men bogen henvender sig bredt til et didaktisk interesseret publikum (også dem, der ikke underviser i innovation – endnu), og kommer forhåbentligt på pensumlisten på KU’s universitetspædagogikum – bare roligt adjunkter, bogen er dejlig kort (ca. 100 sider), er godt skrevet og har et stærk budskab.

Et vigtigt bidrag til i vores universitets-kontekst er at få tydeliggjort, at innovation kan forstås på mange måder - ikke kun som økonomisk værdiskabelse gennem kommercialisering af viden.

Studerende skal innovere ud fra det 'ønskværdige'

Bogen bidrager med en diskussion af relationen mellem samfundsmæssige behov og vores undervisningsmetoder. Der er et stigende krav til, at universitetet skal være ’samfundsmæssigt relevant’, at vores dimittender skal være ’employable’, og at vidensproduktionen skal ’kommercialiseres’. Med andre ord – universitetet eksisterer primært i kraft af at imødekomme samfundets behov. Det kan vi så gøre gennem innovation, idet vi lærer de studerende at ’bringe deres (disciplinens) viden i spil’.

Denne tilgang handler grundlæggende om at sætte de studerende i stand til at analysere, måske bidrage med forbedringer (inkrementiel innovation), men på basis af et erkendt problem og den eksisterende videnskabelige viden, altså inden for rammerne af, hvad vi kan forestille os som ’det mulige’.

Men ifølge Lund Petersen har universitetet mere at byde på. Vi lever i samfund præget af tiltagende usikkerhed og uvished om fremtiden, og mange udfordringer kan åbenlyst ikke håndteres effektivt med den eksisterende viden (tænk bare på klimakrise, social ulighed, biodiversitetsmassakre, flygtningekriser osv.). Samtidig er alt viden (videnskabelig såvel som andre vidensformer) skabt i en bestemt kontekst med et bestemt formål.

Når vi definerer samfundsproblemer inden for rammerne af den eksisterende viden, begrænses vores forestillinger om det fremtidige mulighedsrum. Lund Petersens bud på en alternativ (og nødvendig) tilgang er, at vi sætter de studerende i stand til at definere fremtidens løsninger (at innovere) ud fra det ’ønskværdige’ – uanset at sådanne løsninger ikke bygger på vores nuværende videnskabelig viden. De studerende skal emanciperes til at turde svare igen, når samfundet forsøger at disciplinere dem.

De studerende (og deres undervisere) skal bruge innovationsundervisning til at definere ønskværdige fremtidsscenarier, som vi efterfølgende kan stræbe mod at realisere i samarbejde med andre aktører. Universitetet skal træde ind på scenen og være en aktiv medskaber af fremtiden, og midlet er undervisning for innovation.

I forhold til den udvikling universitetet har været igennem de seneste to årtier, er det en ny rolle, og den udfordrer i nogen grad den traditionelle selvforståelse. Bogen har en interessant behandling af de dilemmaer, der opstår som følge heraf.

De spæde tegn på universitetets nye rolle

Med mit engagement inden for innovations- og entreprenørskabsundervisning har jeg længe spejdet efter tegn på, at KU skulle begynde at udvise tegn på at blive et mere entreprenørielt universitet. De tegn kommer så småt.

Jeg er glad for at Karen Lund Petersen har givet mig et ny pejlemærke: Det aktivistiske universitet – et universitet, der tør tage aktivt del i at medskabe en bedre fremtid. Hvis vi skal være relevante, ikke for samfundet, men for de bedste studerende, er der nok ingen vej uden om Teaching for Innovation.